fredag den 6. september 2013

2. generations viskestykker


Først var der rød, så var der grøn og nu har jeg også lavet blå viskestykker.

For ca. 5 år siden fik jeg en hjemmelavet gave af min farmor. Hun havde lavet nogle fine viskestykker og grydelapper til mig. Viskestykkerne var røde og ses til højre i billedet. Stoffet er ca. 1000 år gammel, og har tidligere været gardiner både i deres hjem i Aalborg og deres sommerhus i Hou. 

For 2 år siden fik jeg så det grønne stof af min farmor. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle lavet til viskestykker - det er de bedste viskestykker! Det kan være svært at finde viskestykker, som rent faktisk kan tørre af - men det kan dette stof!

Nu er der så sket det, at min farmor har været i kælderen og rydde op - og hvad fandt hun? Hun fandt selvfølgelig noget af det fantastiske stof med blå striber. Det har jeg været så heldig også at overtage - og så har vi nu igen fået nye stribede viskestykker.


Viskestykkerne har fået et strejf af neon - selvfølgelig :-)




De gamle røde viskestykker er godt hullet og er blevet degraderet til rengøringsviskestykker...



De grønne viskestykker er desværre også begyndt at få lidt slidmærker - så det blå stof komme som sendt fra himmelen.

Det var så en lang og meget følelsesmæssig fortælling om nogle viskestykker :-)

God dag til Jer alle...

8 kommentarer:

  1. Elsker når ens ting har historie. Det er nogle dejlige viskestykker du har fået

    SvarSlet
  2. Fedt koncept. Det er meget inspirerende at kigge rundt på din blog, derfor er du lige blevet føjet til min blogliste :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det en god historie - dejligt at stoffet kan genbruges og viskestykkerne er blevet rigtig flotte. God weekend :-)

    SvarSlet
  4. Rigtig dejlig historie :) Det ser super godt ud!

    SvarSlet