søndag den 12. maj 2013

DIY - Grydelapper


Som lovet den anden dag, så kommer her en DIY til disse grydelapper. Du skal bruge bomuldsstof i to forskellige farver, to stykker tykt elastiktråd og termo-mellemlag.

Jeg har lavet skabelonerne i karton og gemt dem, så kan man altid hurtig lave et par grydelapper. 


Du skal bruge det du kan se på billedet til 1 grydelap. Da der selvfølgelig skal to grydelapper til, så skal du blot lave dobbelt: 

To sorte stykker af 24 x 24 cm
Fire sorte stykker af 24 x 6 cm
Fire sorte stykker af 16 x 6 cm
To lyserøde/hvide stykker af 16 x 16 cm
Fire termo-stykker af 24 x 24 cm

Alle mål er incl. sømrum.


De to termo-stykker (24 x 24 cm) nåles fast til det ene store stykke stof (24 x 24 cm).

Jeg har valgt at lægge to stykker termo-stof imellem hver grydelappe. Jeg har prøvet at lave det med ét lag, og det går lige an, men det er altså bedst med to lag. Med to lag er der i hvert fald ingen fare for at brande nalderne...



For at termolaget ikke ligger og ruller rundt inde mellem de to yderstoffer, så har jeg syet dem fast på bagsiden. Dette har jeg gjort med et par skrå syninger, som ligeledes pynter på bagsiden. Syningerne er i samme orange-neon farve, som jeg har valgt til hangen. 

De skrå syninger er placeret tilfældigt, og er ikke ens placeret på de to grydelapper. For at placeret de skrå syninger, måler du et antal cm ud fra hjørnet, både vandret og lodret, mellem de to mærkeringer trækker de en lige linje. På billede kan du se, at jeg har målt 16 cm ud fra hjørnet (vandret), og det samme har jeg gjort landret. På det næste billede trækker jeg så en lige linje mellem de to punkter. 



Nu syger du blot langs dine mærkerede skrå linjer, hverefter skulle den færdige bagside gerne se sådan ud. 



Forsiden laves ved at sy de fire sorte stykker stof på det lyserøde stykke stof. Først tager du de to små stykker (16 x 6 cm), og nåler dem fast ret mod ret, på hver deres side af det lyserøde stykke (som på billedet). Sy dem fast, og stryg sømrummet til hver sin side på bagsiden. 


Nu skal du gøre det samme med de to lange stykker sorte stof (24 x 6 cm). Sy dem fast på hver deres side af det lyserøde stykke stof og stryg sømrummet til hver side. 


Nu er du færdig med forsiden, og de skulle meget gerne så således ud. 


Klip nu to stykker elastik på ca. 15 cm. Bind to klude oven i hinanden og stram godt til, så du får en ring, som på billedet. Omkredsene er ca. 10 cm (jeg har klippet enderne af). 


Læg hangen mellem de to stykker stof i det hjørne hvor du ønsker dem, som på billedet. Forsiden og bagsiden skal ligge ret mod ret, og knuden på hangen skal ligge lige på sømrummet, så den ikke kommer til at kunne ses. 

Sy nu forside og bagside sammen, undlad et lille hjørne, så det er muligt at vende retsiden udad til sidst. Når du syer over hangen, så sørg for at sy den fast ens på begge sider (lige langt fra hjørnet), det ser pænest ud. 


Vend nu retsiden udad, og sy hullet med nål og tråd. 



Nu er du færdig, og grydelapperne skulle gerne se således ud. 

Håber i kan bruge denne DIY, hvis i har gode råd til fremgangsmåde, så tager jeg meget meget gerne imod. Hvis du bruger DIY'en og viser frem, så vil jeg sætte pris på at du linker til denne DIY. Jeg vil meget gerne se jeres færdige resultater. 

2 kommentarer:

  1. Hvor er de fede Mette, nu husker jeg pludselig at jeg skylder min kollega et par grydelapper, var faktisk i gang, men resultatet blev IKKE godt. Nu kan jeg da bare bruge din DIY
    Tak fordi du deler søde

    SvarSlet
  2. Tak skal du have, og det var så lidt - og i lige måde. Det er skønt at der er så mange blogs derude, så man kan blive inspireret :-)

    SvarSlet