Sønnen er på lejr og de skulle have kage med. Det skulle være nemt at transporter, og så tænkte jeg det godt måtte være lidt sjovt.
Fandt denne opskrift, som er optimal i forhold til at dejen ikke flyder sammen, i de forskellige farver. Tak for god inspiration: opskrift!
Jeg har brugt pastafarve, som giver den gennemtrængende farve, og som ikke har den store indflydelse for konsistensen på dej/kage.
Det kan godt tage lidt tid at fylde muffinformene med de forskellige farver, så jeg puttede dejen i sprøjteposer. Det er nemmere at styre og dejen begynder ikke at hæve, på samme måde, som hvis den står i en skål.
Jeg lavede to forskellige slags. Nogen med frie felter og nogen med lag. Begge versioner blev fine, og lagene/felterne var fint adskilt. I glasuren er der æggehvide i stedet for vand, det holder formen, også når de bliver "hældt" ned i en pose...
God bagelyst og god dag :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar